Hvorfor skal du investere dine penge?

I ovenstående eksempler er der ikke taget højde for skat eller svingende afkast. De er blot til for at give dig en simpel illustration af, hvor magtfuld renters rente kan være over en længere periode. Forskellen er hele 9 år, hvis du prøver at spare dig op og ikke vælger at investere.

Investering er ikke kun for banker og professionelle

Hvis du er en af dem, der går rundt med en tro på, at investeringer skal man overlade til sin bank eller pensionsselskab, så tager du fejl. Disse virksomheder er forretninger, der er til for at tjene penge. 

Det kan godt være, at banken/pensionsselskabet er nok så flinke, når du er i kontakt med dem, og de mere end gerne vil hjælpe dig med at investere. Det er der en god grund til. De tjener nemlig styrtende med penge, når de investerer for dig. Det er en win-win situation for banken, da det er dine penge de investerer, og det er på dine bekostninger og ikke bankens. Hvis de genererer afkast, så tager de en stor bid af kagen og giver lidt til dig. Hvis de laver nogle dårlige investeringer og får negativt afkast, så mister banken ikke nogen penge, men det gør du til gengæld.

Derfor giver det slet ingen mening at lade banken investere for dig. FIRE handler også om selv at tage kontrollen og styringen i dit liv, og det gælder også på investeringsfronten. Du bør derfor selv tage hånd om dine investeringer, både for at få det størst mulige udbytte som du ikke skal dele med banken, men også for at du får en følelse af, at du er i kontrol, og det er dig der tager beslutningerne.

Forskellige former for investering – Hvad kan du investere i?

Enkeltaktier

Hvis du er ny inden for investeringsverdenen, og du blev bedt om at investere nogle penge, ville du sikkert tænke på en virksomhed, som du kender og købe aktier i den. Lad os sige du vælger Novo Nordisk, fordi du har hørt, at det går godt for dem, og det er jo en kæmpe virksomhed inden for medicinalindustrien. Det må der være mange penge i!

Hvis man sætter det lidt hårdt op, så er problemet, at det vil være det samme som at købe en lottokupon. Du gætter på, at det vil gå godt for Novo Nordisk i fremtiden. Det baserer du på nogle overskrifter, som du har læst i avisen eller hørt fra en af dine venner eller kollegaer. Og det at du investerer størstedelen, hvis ikke alle dine penge i en virksomhed, gør dig ekstrem sårbar overfor udsving i den enkelte virksomhed (bare spørg Finn Nørbygaard).
Som nybegynder vil vi ikke anbefale dig at investere i enkeltaktier. Det kan måske være meget sjovt at købe et par aktier i en virksomhed for at lære, hvordan det fungerer. Men ellers vil det bare være gambling, hvis du ikke har en større viden på området.

Udbytteaktier

Udbytteaktier betyder at virksomheden, som du har købt aktier i, betaler en del af deres overskud til aktieholderne. Et eksempel kan være Carlsberg, der i 2019 udbetalte 18 kr. i udbytte pr. aktie. Det betyder altså, at hvis du havde ejet 10 aktier i Carlsberg, ville de have betalt dig 10 x 18 kr. i udbytte, som ville blive sat ind på din bankkonto. Det skal siges, at der selvfølgelig skal betales skat af udbyttet, som er på 27% op til 56.500 kr. Derefter stiger skatten til 42%.

Udbytteaktier kan være en god måde at investere på, hvis du er interesseret i at få penge udbetalt løbende uden, at du skal sælge dine aktier for at få gevinsten. Og i modsætning til enkeltaktier, hvor du prøver at ramme de aktier, der giver det største afkast, så er det mindre vigtigt, når du vælger udbytteaktier. Dit fokus skal være at finde de aktier, der er stabile og betaler det største udbytte.

Indeksfonde

Indeksfonde er en anden måde at investere dine penge på. Du investerer stadig i aktier, men på en lidt anden måde. Når du investerer i en indeksfond, køber du nemlig et bevis i fonden. Alt efter hvilken indeksfond du køber, så vil beviset indeholde forskellige aktier. Lad os bruge “OMX C25 Index” som et eksempel. Dette indeks indeholder de 25 mest omsatte danske aktier, som blandt andet er Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Ørsted og flere.

Hvis du vælger at købe OMX C25 Index, for lad os sige 1000 kr., så vil det svare til, at du køber aktier i alle 25 virksomheder på en gang, du får bare det hele samlet i et bevis. Dette er også grunden til, at indeksfonde er blevet mere populære de seneste år, fordi det gør det super nemt for “almindelige” mennesker at lave gode og nemme investeringer uden at være eksperter.

Danske indeksfonde bliver også beskattet efter det, der kaldes for realisationsbeskatning. Det betyder, at du først skal betale skat af din aktieindkomst, når du sælger dine aktier. Det er de samme skatteregler, der gælder ved aktieindkomst som ved udbytteaktier.

I modsætning til enkeltaktier, får du her en super diversificering (spredning) af din investering. Du er altså ikke lige så sårbar overfor udsving i den enkelte virksomhed, da din indeksfond indeholder 25 virksomheder. Så hvis en af virksomhederne falder med 10%, vil du næsten ikke bemærke det på dit afkast, da virksomheden kun udgør en lille andel af det samlede bevis, og de andre virksomheder kan kompensere for det negative afkast.

En anden vigtig grund til, at indeksfonde er så populære, er at de kan være passivt forvaltede. Der findes nemlig både aktive og passive forvaltede indeksfonde.

Kort fortalt betyder det, at ved passive forvaltede indeksfonde er det en computer, der laver handlerne baseret på et indeks, den er sat til at følge. Ved en aktiv forvaltet indeksfond, sidder en fysisk person og beslutter hvilke aktier, der skal handles. Det gør personen i den tro, at han/hun kan slå markedet og give dig et højere afkast end ved de passivt forvaltede fonde. Det betyder, at de passivt forvaltede indeksfonde har lavere årlige omkostninger (ÅOP), fordi der ikke er nogen personer, som skal aflønnes for deres arbejde og have en bid af kagen for deres arbejde.

En tommelfingerregel er at, hvis ÅOP er under 1% er fonden passiv, og hvis ÅOP er over 1% er fonden aktiv.

Flere undersøgelser viser, at aktivt forvaltede indeksfonde ikke slår de passivt forvaltede, da det er svært at slå markedet kontinuerligt. Du kommer derfor til at betale en højere ÅOP ved aktive indeksfonde, hvilket er med til at mindske dit afkast.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vores strategi er at investere størstedelen af vores opsparede penge i passivt forvaltede indeksfonde med en lav ÅOP og gerne udbyttebetalende. Du skal selvfølgelig vælge den strategi, der passer bedst til dig, og som du synes giver mening.

ETF’er

ETF står for “Exchange-Traded Fund”… så ved du det! En ETF er i princippet mere eller mindre det samme som en indeksfond (beskrevet ovenover). En af forskellene er, at ETF’er er udenlandske, hvilket både har nogle fordele og ulemper, som vi kigger nærmere på.

En af de helt store fordele ved ETF’er er, at de kan have virkelig lave omkostninger, hvor danske indeksfonde ikke kan følge med. Flere ETF’er har omkostninger på ~0,05%, hvor de billigste danske indeksfonde ligger på ~0,60%. Det i sig selv kan være med til at spare dig for en del penge. Ligesom indeksfonde giver ETF’er også en god spredning indenfor mange forskellige områder, og de kan åbne op for selskaber og produkter, som du normalt ikke kan investere i som privat investor.

Så hvorfor køber vi ikke bare ETF’er alle sammen, når de nu er så billige og giver en lige så god, hvis ikke bedre, spredning end de danske indeksfonde? Lad os se på nogle af ulemperne.

Så i tidligere afsnit lærte vi, at danske indeksfonde er realisationsbeskattet, og i dette afsnit, at ETF’er er lagerbeskattede. Det er to vidt forskellige beskatningsformer, og det kan være svært at argumentere for, hvad der bedst kan betale sig.

Personligt bryder vi os ikke om ETF’er, da vi gerne vil undgå bøvl med lager- og dobbeltbeskatning samt hjemsøgning af evt. udbytteskat. Som nye investorer fandt vi det også meget nemmere at håndtere danske indeksfonde, da reglerne er noget nemmere. En anden fordel ved realisationsbeskatning er også, at skatten udskydes til vi vælger at sælge. Det kan være en stor fordel da pengene (skatten) bliver stående i vores investeringer og derfor er med til at generere et større afkast.

Det kan være svært at overskue, hvad der er det rigtige for dig, og det kræver også, du sætter dig bedre ind i beskatningsreglerne. Vi er ikke eksperter på området, men vi har prøvet at forklare det så simpelt som muligt for dig. Det vigtigste er, at du ikke går helt i stå, fordi du bliver skræmt af beskatningsreglerne. Det handler bare om at komme i gang, og så lærer du løbende, hvad der er bedst for dig.

Crowdfunding

Crowdfunding er en lidt mere utraditionel investeringsform sammenlignet med aktier. Når det så er sagt, er der flere, der begynder at få øjnene op for det, og det er blevet en mere udbredt investeringsform de seneste år. 

Så hvad er det?

Crowdfunding kan beskrives som et alternativ til de almindelige banklån, som vi kender. Det kan både være privatpersoner og virksomheder, der gør brug af dette. En nystartet virksomhed, som f.eks. bliver afvist i banken (af den ene eller anden årsag), kan benytte sig af crowdfunding til at finansiere sit projekt.

Det unikke ved crowdfunding er, at en masse fremmede mennesker går sammen og finansierer det lån, som den nystartede virksomhed gerne vil optage. Idet menneskerne ikke kender hinanden, beror det sig selvfølgelig på, at de har en grundlæggende tiltro til projektet og den platform, som de investerer igennem.

Et fiktivt eksempel kan være en nystartet virksomhed, der vil begynde at sælge bæredygtigt emballage lavet af genbrugsmaterialer. De går så i banken for at optage et lån på 500.000 kr. til at starte produktion. Banken siger nej af en eller anden grund, og virksomheden må gå tomhændet hjem. Næste dag finder de en platform, der tilbyder crowdfunding, hvor de får en aftale i hus med deres projekt.

Projektet bliver så frigivet på crowdfunding-platformen, hvor helt almindelige folk kan gå ind og kigge på mulige projekter, som de kan investere i. Lad os sige, at vi vælger at investere 1.000 kr. i førnævnte virksomheds projekt. Hvis vi for eksemplets skyld antager, at alle investorer bidrager med samme beløb, så skal der kun 500 mennesker til at finansiere virksomhedens lån.

Så hvad får du ud af alt det her, tænker du måske?

Fordelen ved crowdfunding er, at det er en af de investeringsformer, der giver et højt afkast. Alt efter hvilken platform du vælger, og hvad du vælger at investere i, kan du få et afkast på helt op til ~20% af din investering.

Crowdfunding skiller vandene for mange mennesker. Der både positive og negative sider ved investeringsformen, som med så mange andre ting. Mange argumenterer for, at det er en usikker måde at investere på, og det ikke altid er gennemsigtige investeringer. Det er også usikkert, hvordan crowdfunding-platformene vil klare sig under den næste recession. Flere er bange for, at de kan komme til at miste hele deres investering, hvis en eller flere crowdfunding-platforme går konkurs.

Derfor er det vigtigt, at du undersøger de platforme, som du vælger at investere igennem og føler dig tryg ved at investere hos dem.

Personligt har vi valgt at investere i crowdfunding for at diversificere vores investeringer, og fordi vi tror på crowdfunding er kommet for at blive. Hvordan det går i fremtiden kan ingen forudse, men det handler selvfølgelig om at tage sig nogle forholdsregler. Derfor investerer vi kun omkring 5-10% af vores penge i crowdfunding, da vores hovedfokus ligger ved indeksfonde.

Hvis ovenstående ikke falder i din smag, så er der også en anden løsning. Der findes nemlig online platforme, kan investere sammen med mange andre mennesker om at finansiere en bolig eller et projekt. Det er meget udbredt i udlandet, men ikke så kendt i Danmark endnu.

En af de største danske platforme for ejendomsinvestering hedder Brickshare. De tilbyder boligprojekter, hvor almindelige mennesker som du og jeg kan investere i. Og i modsætning til, hvad det koster at købe en lejlighed eller et hus, kan du her komme i gang for kun 5.000 kr. Det fungerer på den måde, at du vælger, hvilken ejendomsfond du vil investere i. Derefter ejer du en del af den ejendomsfond sammen med tusindvis af andre mennesker. Du vil løbende få udbetalt udbytte for din investering, men det kan du læse meget mere om på Brickshares hjemmeside.

Der findes også mange forskellige udenlandske sider, hvor du kan investere i ejendom. Der er blandt andet Estateguru og Crowdestate, så hvis du har mod på det, er det også en mulighed.

Vi benytter os af Brickshare, da vi synes det er en spændende idé at kunne investere i ejendomme gennem en platform. Vi er nemlig ikke interesseret i at skulle købe en lejlighed eller hus for at leje det ud, da vi synes det er for besværligt. 

Investeringsplatforme – hvor kan du investere?

Kan i ikke bare fortælle mig, hvordan jeg kommer i gang?!

Hvis du stadig er i tvivl eller bare er blevet mere forvirret over, hvordan du kommer i gang med at investere, så får du en lynguide her!

Det er ikke så vigtigt at du har alle detaljerne på plads, specielt ikke når det kommer til din strategi. Det vigtigste er at du kommer i gang, og så vil du automatisk lære løbende, og finde frem til, hvad du vil investere i og hvor. Det er helt okay at skifte kurs undervejs!