august 2024
Vores regnskab for august
Sommerferie og bryllup
Endelig sommerferie! Selvom den selvfølgelig allerede er slut når vi skriver denne opdatering.
Vores lønninger er normale i denne måned. Det er noget vi nok skal nyde da Thea snart kommer på barselsdagpenge.
Vores transport post er høj i denne måned, da vi skulle en tur i sommerhus med Theas forældre. Derfor lejede vi en bil på GoMore da det var nemmere at komme frem. Vi har dog også brugt en del på togrejser til familie og venner så der er også trukket på rejsekortet.
Vores mad, husholdning og baby post er dog ret lav i denne måned. Det skyldes at vi har været ude og besøge familie samt Theas mor var så sød at give os en masse bleer.
Stefans bror blev også gift i denne måned, og derfor var vi til et flot bryllup. Derfor har vi også brugt penge på gaver i denne måned.
Opsparingsrate for august
%
Vores nødopsparing er blevet fjernet, og vi har i stedet lavet en “Husleje / A conto” konto til vores faste udgifter der betales hvert kvartal. Vi overfører 9.600 kr. hver måned til denne konto.
Vi har overført 0 kr. til ferieopsparingen i denne måned til fremtidige udgifter i forbindelse med ferie.
Der står lidt penge på vores fællesopsparing, men det er dog kun midlertidigt da vi investerer de penge løbende hver måned.
I august har vi ind til videre investeret 2.465.000 kr. af vores egne penge inkl. geninvesteret udbytte. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.
I denne måned har vi investeret 30.000 kr. og det er meningen at vi fremadrettet vil investere hver måned.
INVESTERINGER I AUGUST
kroner investeret
NORDNET
Sparindex INDEX DJSI World KL
Sparindex INDEX OMX C25 KL
Sparindex INDEX Globale Aktier KL
iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)
I alt 30.000 kr.
SaxoInvestor
Sparindex INDEX USA Growth KL
Sparindex INDEX Europa Small Cap KL
Sparindex INDEX USA Small Cap KL
I alt 0 kr.
Vores samlede investeringers værdi: 2.687.750 kr.
Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!
Konklusion for august
August har været en skøn måned med ret godt sommervejr. Nu har vi holdt sommerferie de sidste par år i august, og vi synes egentlig vi har været ret heldige med vejret sammenlignet med dem, der har holdt i juni eller juli. Desværre går sådan tre ugers sommerferie alt for hurtigt, specielt når der sker en masse ting.
Vi var for første gang en længere tur væk hjemmefra med baby i denne måned. Vi tog i sommerhus med Theas forældre et par dage. Det var meget hyggeligt, men det er også lidt krævende at være væk fra de vante rammer og rutiner. Vores baby kan absolut heller ikke lide at køre i bil og sidde i barnesæde, så det gør vi nok ikke igen lige med det samme.
Så har vi også været i Nykøbing F. for at besøge Stefans familie. Her skulle hans bror giftes, så vi var til et flot bryllup hos dem. Det var en flot solskinsdag, hvilket også gjorde at det var ulideligt varmt at have jakkesæt mm. på hele dagen. Puha!
Der er vist ikke så meget mere at sige i denne måned. Vi kan godt mærke at det begynder at blive lidt trivielt at lave de her opdateringer. Det er begyndt at føles mere som en pligt end af lyst vi gør det. Vi har selvfølgelig også været i gang i over 5 år nu, så der er jo også blevet skrevet en del efterhånden. Vi aner sådan set heller ikke hvor mange der læser med. Sidder vi og skriver til 10 personer eller 1.000? Samtidig gør vi det nok også for vores egen skyld, så vi altid kan kigge tilbage og se hvordan tingene så ud “dengang”. Løsningen er nok bare at holde det til kortere opdateringer ind til lysten måske kommer tilbage nogle måneder. Tallene taler jo også for sig selv kan man sige.
Vi ved godt at jer der læser med heller ikke kan kommentere på disse opdateringer, men det er sådan set bare fordi vi ikke ved, hvordan man sætter det til, eller ved om det kan lade sig gøre 🙂
Vi fik investeret 30.000 kr. i august. Til dags dato har vi investeret 2.465.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 2.687.750 kr. Det betyder, at vi er nået op på 79% af vores FIRE mål.
- Vores mål 79%
Vil du også gerne spare mere op?
På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.