december 2022
Vores regnskab for December
Jul, juleferie og julestemning
Så er det jul! December er en skøn måned, og ikke kun fordi det er jul. Det betyder nemlig også at der er gået endnu et år, og vi er rykket et skridt nærmere vores mål.
Stefan har fået bonus fra sit arbejde, det er altid en god overraskelse, da det ikke er fast hvert år. Så har han også fået lønforhøjelse, men det kan først ses i budgettet til januar.
Thea har lavet lidt redaktørarbejde og tjent lidt ekstra på det. Det er også altid noget der hjælper, specielt i en måned som december, hvor der er ekstra udgifter.
Vores transportpost er høj i denne måned. Det skyldes at Thea stadig har kørt til og fra hospitalet med tog. Så har vi besøgt venner og familie, som også kosster en del, da det er længere togture.
Vores madpost er meget lav i denne måned. Det skyldes nok at vi har været en del hos familien, vi har tømt vores fryser og så har vi også købt lidt take-away mad, men den udgift ligger under vores fornøjelser & diverse. Der har vist også været et par dage, hvor vi bare har spist rugbrød.
Thea er fortsat på antibiotika, så der er stadig udgifter til medicin. Forhåbentlig kan hun stoppe i næste måned.
Så har vi brugt en del penge på gaver, da det jo er jul.
Opsparingsrate for december
%
Vores nødopsparing er uændret i denne måned.
Der er blevet sat 0 kr. ind på feriekontoen, da vi stadig er i gang med at bruge det vi har sparet op.
Vores fællesopsparing er faldet i denne måned, da vi har investeret og brugt nogle af pengene herfra. Så den er i skrivende stund på 105.352 kr.
I december har vi ind til videre investeret 1.905.000 kr. af vores egne penge. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.
I denne måned har vi investeret 40.000 kr. i alt på Nordnet. Det er vores mål at fortsætte med at investere, ind til vores fællesopsparing rammer 0 kr.
INVESTERINGER I DECEMBER
kroner investeret
NORDNET
Sparindex INDEX DJSI World KL
Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL
Sparindex INDEX OMX C25 KL
Sparindex INDEX Globale Aktier KL
I alt 40.000 kr.
SaxoInvestor
Sparindex INDEX USA Growth KL
Sparindex INDEX Europa Small Cap KL
Sparindex INDEX USA Small Cap KL
I alt 0 kr.
Vores samlede investeringers værdi: 1.798.596 kr.
Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!
Konklusion for december
Så blev det den sidste måned på året og vi har nydt december med juleferie og familien. Stefan har holdt jul i Nykøbing F. hvor han også har været på ferie i en lille uges tid. Thea har været sammen med sin familie i Vanløse. Så vi holder faktisk ikke juleaften sammen og det har vi aldrig gjort i den tid vi har været sammen. Men det fungerer fint for os, alle er glade. Vi holder dog altid julefrokost sammen anden juledag, hvor vi ses sammen med familien.
Stefan har også fået lønforhøjelse, der er altid lønforhandlinger til december på hans arbejde. Eller det er måske ikke så meget en forhandling, han skal skrive en “ansøgning”, og så er det de højere magter der beslutter om han får en løjforhøjelse eller ej. I år blev det til cirka 18.000 kr. før skat om året, hvilket han er meget tilfreds med da han slet ikke havde forventet at få noget.
Theas hospitalseventyr er forhåbentlig snart ved at være slut. Hun er fortsat på antibiotika og skal løbende til undersøgelser og tjek på hospitalet, så de kan holde øje med hende. Ind til videre ser alt dog godt ud, så vi håber at det er slut til januar.
Selvom december kan være en dyr måned, er vi alligevel godt tilfredse med, hvordan vores regnskab ser ud i år. Vi har formået at spare 30.000 kr. op, selvom der har været en del ekstraudgifter.
Vi har været i gang med vores FIRE-rejse i snart 4 år, og de fleste ting er bare blevet hverdag for os. Vi går ikke tænker på at vi skal spare så meget som muligt hele tiden, da vi har vænnet os til, hvordan vi bruger vores penge. I starten var det helt klart en udfordring og vi brugte en masse energi og kræfter på, at få vores forbrug ned. Det er også derfor at det kan være svært for os at svare på, hvordan vi f.eks. bruger så få penge på mad om måneden. Når vi har gjort det i så lang tid, ligger vi ikke mærke til at vi gør det, eller at det måske er anderledes end fra hvad andre gør.
Vi håber du har haft et godt år og at du måske selv er nået et skridt nærmere økonomisk uafhængighed i en eller anden form. Du skal i hvert fald have tak for at læse med, hvis du er nået hertil! Vi glæder os til det nye år, og til at se om vi kan holde kursen med vores opsparinger.
Vi fik investeret 40.000 kr. i december. Til dags dato har vi investeret 1.905.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 1.798.596 kr. Det betyder, at vi er nået op på 53% af vores FIRE mål.
- Vores mål 53%
Vil du også gerne spare mere op?
På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.