december 2023

Vores regnskab for december

Julehygge og familietid

Så blev det endelig december med en god lang juleferie og selvfølgelig Die Hard i fjernsynet for at komme i rigtig julestemning.

Lad os tage et kig på årets sidste budget! Thea har tjent lidt ekstra i denne måned på at yde redaktørarbejde.

Vi har overført en smule til ferieopsparingen, så den igen bliver klar til at betale for vores næste ferie.

Fornøjelser & diverse posten er i den høje ende i denne måned. Men vi har været en tur ude og spise og så været en del sammen med venner, hvor der også er brugt lidt penge på hygge.

Vi har været en tur til Nykøbing F. i forbindelse med jul, så der er gået lidt til transport. Og da det jo er december, er der også brugt penge på julegaver mm.

Opsparingsrate for december

%

Vores nødopsparing er blevet fjernet, og vi har i stedet lavet en “Husleje / A conto” konto til vores faste udgifter der betales hvert kvartal. Vi overfører 9.600 kr. hver måned til denne konto.

Vi har overført 1.000 kr. til ferieopsparingen i denne måned til fremtidige udgifter i forbindelse med ferie.

Der står lidt penge på vores fællesopsparing, men det er dog kun midlertidigt da vi investerer de penge løbende hver måned.

I december har vi ind til videre investeret 2.155.000 kr. af vores egne penge. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.

I denne måned har vi investeret 30.000 kr. og det er meningen at vi fremadrettet vil investere hver måned.

INVESTERINGER I DECEMBER

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL

Sparindex INDEX OMX C25 KL

Sparindex INDEX Globale Aktier KL

I alt 30.000 kr.

SaxoInvestor

Sparindex INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

Sparindex INDEX USA Small Cap KL

I alt 0 kr.

Vores samlede investeringers værdi: 2.186.863 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for december

Så blev det årets sidste måned og vi skal have rundet december af.

Desværre er en del af december gået med at være syg, men nu er vi ved at være ovenpå igen, selvom det har været en hård omgang. Dog var vi begge raske til juleaften og det er jo det vigtigste! Stefan holdte med sin familie i Nykøbing F. og Thea holdte med sin familie i Vanløse. Vi har aldrig holdt juleaften sammen (endnu), og det har vi det egentlig fint med, da vi begge gerne vil være med vores familier.

Investeringsmæssigt slutter vi jo 2023 med et brag. Vores investeringer er jo fløjet forbi de 2.000.000 kr. de sidste par måneder, selvom det har set lidt sløjt ud gennem hele året. Vi har tidligere investeret en del i Sparindex USA Growth, USA Small Cap samt Europa Small Cap, og vi kan se at det er de investeringer, der har trukket vores afkast meget ned de sidste par år. Så det er måske ikke så underligt at vi føler det har været en kamp at få investeringerne til at vokse, selvom vi troligt smider 30.000 kr. ind hver måned. Så vores investeringer er derfor meget påvirket af, hvad der sker i USA og hvordan det går med økonomien derover. Det betyder selvfølgelig også at, hvis (når) det begynder at gå godt derover igen, vil vores investeringer stige tilsvarende meget.
Når det så er sagt skiftede vi strategi engang i slutningen af 2022, hvor vi begyndte kun at investere i Sparindex Globale Aktier, og det har vi holdt fast i. Forhåbentlig er det den rigtige beslutning, men det vil tiden vise.

Når vi ser tilbage til starten af hele det her FIRE-projekt vi gik i gang med, er det vildt hvor langt vi er kommet. Vi kan huske at det i starten virkede som et uoverskueligt projekt. Men det her har vist os at, hvis vi gør en indsats for at ændre nogle ting i vores liv og tør tage nogle anderledes valg, vil det med tiden skabe en “snebold-effekt”, og som årene er gået kan vi nu se en større og større effekt af de valg vi har taget da vi begyndte. 

Ja det var nogle vise ord at slutte 2023 af med.. Tak til alle jer der læser med, vi ses i 2024 🙂

Vi fik investeret 30.000 kr. i december. Til dags dato har vi investeret 2.155.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 2.186.863 kr. Det betyder, at vi er nået op på 64% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 64% 64%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.