februar 2025

Vores regnskab for februar

Udbytte og barsel

I februar har vi fået udbytte fra vores indeksfonde. Pengene er gået til lidt forskelligt, men mere om det nederst på siden. Thea er også kommet på fuld løn igen, da hendes barsel er slut. Hun har dog et par uger tilbage med ferie, før hun skal på arbejde igen.

Stefan er derimod startet på barsel, men det påvirker ikke hans løn da det er med fuld løn under hele barslen.

Vi har brugt lidt ekstra penge på mad, husholdning og baby posten i denne måned. Der er købt for cirka 800 kr. babyting som vi manglede.

Så har Stefan også været en tur til tandlægen, hvilket blev en lidt dyr tur, nemlig små 3.000 kr. Det er desværre en tilbagevendende post i vores budget. Heldigvis har Thea gode tænder!

Udbyttet gør også at vi har en falsk høj opsparingsrate, da vi tæller det som indkomst. Men da vi har brugt nogle af pengene, er det jo ikke helt korrekt. Vi lader det dog stå sådan her, da det giver et overblik over, hvor meget vi fik i udbytte. Det bliver udspecificeret nederst på siden. Hvis vi trækker udbyttet fra ville vores opsparingsrate i denne måned være 67%.

Opsparingsrate for februar

%

Vores nødopsparing er blevet fjernet, og vi har i stedet lavet en “Husleje / A conto” konto til vores faste udgifter der betales hvert kvartal. Vi overfører 14.308 kr. hver måned til denne konto. Posten er steget, da vi fremover skal betale for vuggestue, og det betaler vi fra denne konto.

Vi har overført 0 kr. til ferieopsparingen i denne måned til fremtidige udgifter i forbindelse med ferie.

Vi stopper med at investere for nu. Fremover vil vi spare penge op hver måned på vores fællesopsparing. Det er penge vi regner med skal gå til et huskøb i fremtiden.

I februar har vi ind til videre investeret 2.520.000 kr. af vores egne penge inkl. geninvesteret udbytte. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.

I denne måned har vi investeret 18.400 kr. Det er meningen at vi fremadrettet vil spare op til et huskøb i den nærmeste fremtid, i stedet for at investere.

INVESTERINGER I FEBRUAR

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX Globale Aktier KL

iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)

I alt 18.400 kr.

SaxoInvestor

Sparindex INDEX USA Growth KL

I alt 0 kr.

Vores samlede investeringers værdi: 2.820.328 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for februar

Februar er altid en “sjov” måned, da det jo er her vi får udbytte fra vores indeksfonde. Vi har som sådan ikke noget imod udbytte, da vi på et tidspunkt formentlig kommer til at skulle bruge de penge til at leve for. Og efter vi har omstruktureret vores indeksfonde og har det meste i Sparindex Globale Aktier, vil udbyttet fremadrettet forhåbentlig heller ikke blive så stort som det blev i år. Vi vil jo stadig gerne holde os under progessionsgrænsen, så vi slipper for de 42% i skat ufrivilligt.

Hvad har vi så brugt vores udbytte på? Vi lavede jo en aktiesparekonto (ASK) tilbage i starten af 2024, hvor vi fyldte dem op med det maksimale beløb vi måtte. Og det er egentlig gået ret godt for den ETF vi har på vores ASK, så derfor skal vi også betale skat af afkastet da den er lagerbeskattet. Det endte med at vi cirka har betalt 7.000 kr. i skat samlet på begge vores ASK. Da loftet så også er blevet hævet her i 2025 til 166.200 kr. betød det også at vi kunne få lov til at indbetale en smule mere. Så samlet har vi investeret 18.400 kr. på begge vores ASK, så vi igen har ramt indskudsloftet.

Så samlet er der gået 25.400 kr. til skat og investering på vores aktiesparekonti. De restendende små 30.000 kr. er så blevet sat ind på vores fællesopsparing.

Så derfor giver vores regnskab i denne måned også et lidt forkert billede af vores samlede indtægter og udgifter, hvilket ender ud med en forkert opsparingsrate. Vi kunne selvfølgelig godt have indtastet “skat” som en øvrig udgift, men det har vi ikke gjort. Hvis vi ser bort fra vores udbytte ville vores opsparingsrate så også kun være 67% i denne måned, hvilket stadig er pænt højt.

I sidste ende giver det alligevel det samme resultat på vores diverse konti og investeringer. Vi er gennemsigtige med det hele, så hvem går op i om en opsparingsrate for en enkelt måned er helt korrekt 🙂

Vi fik investeret 18.400 kr. i februar. Til dags dato har vi investeret 2.520.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 2.820.328 kr. Det betyder, at vi er nået op på 83% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 83% 83%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.