januar 2021

Vores regnskab for januar

Starten på et nyt år - 1 million!

Så er vi allerede godt i gang med 2021, januar er allerede overstået, og vi nærmer os de varmede måneder, (heldigvis!)

Vi har begge to fået en bonus fra vores arbejde, hvilket kan ses på vores indkomst i denne måned. Stefans bonus er normalt i december, men den blev lige lidt forsinket i år.

Vi sluttede år 2020 med at holde nytår sammen med Stefans bror og hans familie, så det var en hyggelig aften. I stedet for at købe en dyr nytårsmenu, valgte vi at lave tapas, og det var lækkert!

En uge efter nytår fejrede Stefan og hans bror fødselsdag med den tætteste familie. Den blev fejret med varm kakao, kage og pizza, så det kunne ikke blive en bedre dag!

Vi har holdt vores udgifter lave i denne måned. Stefan har købt lidt maling, og der har været lidt udgifter i forbindelse med nytår og fødselsdag, men ellers ikke det helt vilde. Der er selvfølgelig A-kasse i denne måned, og det udgør altid en god del af udgifterne, men sådan er det.

Opsparingsrate for januar

%

Vores nødopsparing er uændret i denne måned.

Der er blevet sat 1.667 kr. ind på feriekontoen, så den vokser fortsat, da vi ikke kan komme ud og rejse. Vi håber det ser bedre ud om nogle måneder.

Vores fællesopsparing er steget i denne måned, og det skyldes den ekstra indtægt vi har haft i form af vores bonusser. Men vi har stadig investeret som vi plejer, og derfor er den i skrivende stund på 301.742 kr.

I januar har vi ind til videre investeret 835.000 kr. af vores egne penge. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.

I denne måned har vi investeret 40.000 kr. i alt på Sparindex og Nordnet, så her er ikke så meget nyt at fortælle! Og sådan er det med passive indeksfonde, det er ret “kedeligt” at investere i, da det passer sig selv.

INVESTERINGER I JANUAR

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL

Sparindex INDEX OMX C25 KL

I alt 20.000 kr.

SPARINDEX

Sparindex INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

Sparindex INDEX USA Small Cap KL

I alt 20.000 kr.

Vores samlede investeringers værdi: 1.001.174 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for januar

Januar har været en god måned, der sker altid lidt mere omkring den her tid på året i form af jul, nytår og fødselsdag. Det må dog godt blive lidt varmere i vejret, for det er nogle kolde cykelture til arbejdet om morgenen!

Vores indtægt i januar har været meget højere end den plejer. Det skyldes at Thea fik en større bonus i år, og Stefans bonus som han ville have fået udbetalt i december blev forsinket, (lønkontoret glemte at udbetale den…) Og det er da helt klart noget der hjælper på opsparingen når vi får bonusser, så det er vi også meget taknemmelige for.

Til nytårsaften var vi sammen med Stefans bror og hans familie. Det blev selvfølgelig også på en mere sparsommelig vis, og vi valgte at ikke købe en dyr nytårsmenu fra et eller andet fancy sted i København. Vi købte ind til tapas, så det blev en masse lækre små retter i stedet for. Det var super hyggeligt, og så blev det kun omkring 200 kr. for os. Vi går mere op i omgivelserne og hvem vi er sammen med.

Ellers har januar været en måned uden nogle overraskelser og uforudsete udgifter. Vi lægger hårdt ud med en opsparingsrate på 82%, hvilket er en god start på året. Selvfølgelig er det ikke noget vi kan gøre hver måned, så det er ekstra fedt når det sker.

Vi har også valgt at lave en mindre ændring i nedenstående bar, der viser hvor langt vi er fra vores mål. Førhen tog vi udgangspunkt i det beløb vi selv havde investeret, og det er jo selvfølgelig forkert, når vi med tiden har fået et afkast. Grunden til vi valgte at gøre det sådan i starten, var nok fordi det var nemmere, og at vi ikke havde fået et særligt betydeligt afkast på vores investeringer. Men nu efter godt og vel halvandet år med vores investeringer, og et afkast der er vokset, er det mere retvisende at tage udgangspunkt i vores investeringers samlede værdi. Det er jo det beløb der i sidste ende skal være på 3.400.000 kr. (som er vores nuværende mål).

Vi fik investeret 40.000 kr. i januar. Til dags dato har vi investeret 835.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 1.001.174 kr. Det betyder, at vi er nået op på 29% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 29% 29%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.