januar 2022

Vores regnskab for januar

Vi starter året med en bonus

Så gik den første måned i det nye år, og januar har været en god måned for os, hvis vi kigger på det økonomiske. Og det gør vi jo, for det er lidt det som det her handler om!

Stefan har fået en mindre lønforhøjelse, men som er blevet forsinket(?), så den bliver først udbetalt i midten af februar. Hvordan sådan noget kan blive forsinket ved vi ikke, men det er ikke altid det går så stærkt hos det offentlige.

Thea har fået en bonus fra sit arbejde, da de har nået de mål som de har sat. Hun har mulighed for at få bonus to gange om året, så det er altid en god overraskelse når det sker.

Så er januar også måneden hvor vi betaler A-kasse, hvilket altid er en stor udgift, men sådan er det.

Resten af budgettet ser fornuftigt ud, og Thea har været et smut til tandlægen, som ikke blev særligt dyrt. Så er der brugt lidt penge på transport, da vi har været en tur til Nykøbing F.

Opsparingsrate for januar

%

Vores nødopsparing er uændret i denne måned.

Der er blevet sat 0 kr. ind på feriekontoen.

Vores fællesopsparing er faldet i denne måned, da vi har investeret og brugt nogle af pengene herfra. Så den er i skrivende stund på 211.626 kr.

I januar har vi ind til videre investeret 1.325.000 kr. af vores egne penge. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.

I denne måned har vi investeret 40.000 kr. i alt på SaxoInvestor og Nordnet, så vi har investeret det vi plejer. Det er vores mål at fortsætte med at investere, ind til vores fællesopsparing rammer 0 kr.

INVESTERINGER I JANUAR

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL

Sparindex INDEX OMX C25 KL

I alt 20.000 kr.

SaxoInvestor

Sparindex INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

Sparindex INDEX USA Small Cap KL

I alt 20.000 kr.

Vores samlede investeringers værdi: 1.586.337 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for januar

Så gik januar måned, og det føles allerede som om at juleferien er flere år væk, selvom der kun er gået en lille måned. Vi ser fremad og glæder os til vi forhåbentlig kan tage en tur ud og rejse senere i år.

Thea har fået sin halvårlige bonus her i januar og den var på godt og vel 9.000 kr. Det er noget vi helt sikkert sætter stor pris på. Vi har efterhånden accepteret at ingen af os kommer til at tjene de helt store lønninger i de jobs vi sidder i nu, så hvis vi kan få lønforhøjelser og bonusser hen ad vejen vil det gøre en stor forskel i budgettet.

Som vi også nævnte sidste måned, har Stefan fået en mindre lønforhøjelse. Den er dog blevet forsinket, og bliver derfor først udbetalt i midten af februar. Ikke at det gør den store forskel, det havde bare været rart at kunne se den nye løn, så vi også kan få lavet vores gennemsnitlige budget for 2022 færdigt. Men det må vente til næste måned.

Så har der også været et “større” aktiefald her den sidste måneds tid. Det betyder også at vores aktier er faldet med lidt over 100.000 kr. i værdi, sammenlignet med december 2021. Det er nu ikke noget vi tænker synderligt meget over, da vi ikke kan gøre så meget ved det.

Der bliver også udbetalt udbytte i slutningen af februar, hvor aktierne også plejer at tage et dyk. I år bliver det nok et større dyk en vi er vant til at se, da udbytterne også er meget større en vi tidligere har set. Det skyldes selvfølgelig de store aktiestigninger i 2021, og at indeksfondene skal udbetale en hvis procentdel af stigningerne. Vi må se hvordan det går i næste måned.

Opsparingsraten er på 71% i denne måned, og det er vi fint tilfredse med.

Vi fik investeret 40.000 kr. i januar. Til dags dato har vi investeret 1.325.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 1.586.337 kr. Det betyder, at vi er nået op på 47% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 47% 47%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.