januar 2026

Vores regnskab for januar

Sygdom med sygdom på

Så gik januar, og vi er stadig i fuld gang med at renovere huset. Som vi nok fortsat vil være de næste par år.

Vi har dog alle 3 været syge desværre. Thea slap billigt men Stefan er nu syg på 3 uge og den lille går også og snotter og hoster, som har varet flere uger. Suk!

Budgettet ser meget normalt ud, vi har betalt a-kasse i denne måned, men samtidig kommer der også børnepenge, så det hjælper på det.

Thea kører stadig til København et par gange om ugen til job, så der bliver brugt lidt på transport der. 

Vi har formået at holde udgifter til mad, husholdning og barn lavt i denne måned, men det er fordi vi har brugt en del vi havde i fryseren til at lave mad.

Så har vi været til en enkelt fødselsdag, så der er lidt til gaver her.

Opsparingsrate for januar

%

Hver måned betaler vi 8.000 kr. ind på vores budgetkonto. Det skal dække forsikringer, el, vand & varme, renovation, institution og strøm.

Vi har også oprettet en ny konto der hedder “renovering & inventar” i forbindelse med vi er flyttet i hus. Her har vi indsat 400.000 kr. fra start, som skal gå til at renovere huset samt alle de ting vi mangler at købe som inventar.

Vi har overført 0 kr. til ferieopsparingen i denne måned til fremtidige udgifter i forbindelse med ferie.

Fællesopsparingen skal vi lige finde ud af, hvad vi gør med, da der jo står en del penge.

I januar har vi ind til videre investeret 2.520.000 kr. af vores egne penge inkl. geninvesteret udbytte. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.

I denne måned har vi investeret 0 kr. Det er meningen at vi fremadrettet vil spare op til et huskøb i den nærmeste fremtid, i stedet for at investere.

INVESTERINGER I JANUAR

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX Globale Aktier KL

iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)

I alt 0 kr.

SaxoInvestor

Sparindex INDEX USA Growth KL

I alt 0 kr.

Vores samlede investeringers værdi: 3.075.629 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for januar

Så gik januar, og det gode ved at eje et hus er jo at vi selv skal skovle sne! Det er Stefan måske allerede lidt træt af. Forhåbentlig er de væreste snestorme overstået og februar bliver en lidt mere mild måned hvad det angår.

Desværre har vi alle sammen også været syge, og Stefan er stadig syg efter nu 3 uger, selvom det går fremad. Måske vi har fået en god combo af noget corona efterfulgt af influenza? Det virker i hvert fald voldsomt at vi har været så meget syge alle 3, og den lille går stadig og snotter og hoster. Men ja vi er jo nok ikke de eneste, det er bare lidt træls for det betyder jo også at vi ikke har fået lavet så meget på huset. Men sådan er det, vi må jo tage det i det tempo som helbredet nu tillader. Vi fik leveret tre nye døre vi skal have sat i, da der tidligere har været skydedøre ved badeværelset, soveværelset og et kontor. Så dem har vi fjernet og skal forhåbentlig have sat de nye døre i her en af de kommende uger.

Vi har også kæmpet lidt med nogle forskellige forsikringsselskaber, så nu kommer der lige en længere historie med det!

Vi startede med at vælge Tryg til vores forsikringer da de var billigst med flere tusinde kroner. De kunne dække os med hus, indbo, ulykke og rejse for godt 11.000 kr. om måneden, så det sagde vi ja til i december. Men så lavede de en klausul på skjulte rør i kælderbadeværelset, som de ikke ville dække pga. der er en rød markering i tilstandsrapporten ved nogle revnede fuger omkring et badekar.
vi synes ikke de så så slemt ud så Stefan ringede til Tryg for at få en taksator ud der kunne fortælle os, hvad der skulle laves, så vi kunne fjerne klausulen. Det ville Tryg ikke hjælpe med, vi skulle kontakte dem der havde lavet tilstandsrapporten. Så det gjorde Stefan, men den byggesagkyndige sagde at de ikke må komme ud og fortælle, hvad folk skal udbedre af skader. 
Så vi var sådan lidt mellem to stole og blev ret træt af Tryg da de ikke ville hjælpe os.

Et par uger senere i december blev vi kontaktet af Gavmild forsikring, som kunne lave de samme forsikringer til cirka 8.000 kr. så det tænkte vi jo var en god ide at skifte til, da vi var trætte af Tryg alligevel. men klovnen fra Gavmild lovede os at skifte vores forsikringer inden fortrydelsesretten hos Tryg udløb, så vi slap for gebyrer på 2.500 kr. Lang historie kort, ham fra Gavmild lavede ged i den og fik ikke skiftet os over før fortrydelsesretten, så nu hang vi på gebyrer på 2.500 kr. fra Tryg. Gavmild lovede så (i telefonen) at de selvfølgelig nok skulle dække gebyrerne, og dem skulle vi ikke betale. Men nogle dage efter på mail trak han i land og kunne lige pludselig ikke betale gebyrerne. Hvilket vi var meget trætte af. Vi valgte dog stadig at skifte efter en lang kamp uden held, da Gavmild stadig ville være billigere på den lange bane.

Og så spoler vi lige frem til slut januar, hvor vi snakkede med vores bank som også tilbyder forsikringer, hvis man er kunde hos dem.
Så vi holdte et møde med Privatsikring, som vi nu har valgt at skifte over til, da vi som sagt også blev ret trætte af Gavmild og deres udulighed. Privatsikring koster så 9.250 kr. om året for hus, indbo og ulykke til vores søn. Rejseforsikring skal vi så tilkøbe, når vi skal ud og rejse. Så alt i alt blev det lidt dyrere men vi føler at vi er ladet et godt sted (ind til videre), og vi er blevet behandlet godt hos Privatsikring.

Så det var den historie og nu gider vi egentlig ikke bruge mere tid på forsikringer 🙂

Vi fik investeret 0 kr. i januar. Til dags dato har vi investeret 2.520.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 3.075.629 kr. Det betyder, at vi er nået op på 90% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 90% 90%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.