JULI 2019
Vores regnskab for juli

en dyr måned
Vi er ikke særligt begejstret for juli måned generelt. Altså forstå os ret; vi elsker det gode vejr og varmen, men juli er en af de måneder, hvor vi skal betale kontingent til a-kasse, fagforening og lignende.
Juli var også den måned, hvor Stefan havde et tandlægebesøg. Du vil dog kunne se, at det ikke har haft nogen effekt på budgettet. Det skyldtes, at udgiften blev dækket af vores nødopsparing. Det betød dog samtidig, at vi i de kommende måneder skulle fylde nødopsparingen op igen, så den atter lød på 20.000 kr. Vi har valgt at gøre det på denne måde, så større udgifter ikke påvirker én måneds opsparing/investering alt for meget, og udgiften bliver delt ud over flere måneder.
Vores post for transport var i denne måned også lidt høj. Vi lånte Theas forældres bil for at besøge venner og familie. Vi kan godt se den luksus og frihed, som en bil giver, så vi nød det så længe det varede!
Opsparingsrate for juli
%

Juli var første måned, hvor vi var nødsaget til at bruge fra vores nødopsparing i forbindelse med et lidt dyrt tandlægebesøg.
Ferieopsparingen er også faldet lidt, fordi vi bookede fly og bil til vores næste rejse, som går til Lisabon i Portugal til marts 2020.
Den sidste konti er vores fællesopsparing, som er faldet i denne måned. Beholdningen lyder på 447.310 kroner.

I juli er vores samlet investeringer på 114.300 kr.
Ved en fejl nåede vi kun at investere 25.000 kr. – vi ved ikke rigtigt, hvad fejlen skyldtes, men sådan er det. Vi tager revanche en anden måned!
INVESTERINGER I JULI
kroner investeret
SPARINDEX
INDEX USA Growth KL
Sparindex INDEX Europa Small Cap KL
I alt 15.000 kr.
NORDNET
Sparindex INDEX DJSI World KL
Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL
Sparindex INDEX OMX C25 KL
I alt 10.000 kr.
Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!
Konklusion for juli
Selvom juli er en dyr måned, fordi der betales faste udgifter i form af a-kasse og fagforening, så holdt vi vores diverse- og madpost nede og udnyttede julis gode vejr til at være meget udenfor. Vi kørte lange cykelture og gåture. Vi kunne låne bil, så det var muligt for os at komme ud og besøge familie og venner.
Vi fik investeret 25.000 kr. i juli. Til dags dato har vi investeret 114.300 kr. Det betyder, at vi er nået op på 3,4% af vores FIRE mål.
- Vores mål 3,4%
Vil du også gerne spare mere op?
På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.