JULI 2020

Vores regnskab for juli

Sommerferie og hygge

I juli har vi holdt vores sommerferie. Det vil sige vi holdte en uge i slut juli og så også en uge i starten af august. Det har været skønt at komme lidt væk fra arbejdspladsen og nyde vi har haft mere tid til vores hobbyer, venner og familie.

Som det kan ses i budgettet er det også måneden hvor vi igen skal betale A-kasse. Det er aldrig en sjov måned for budgettet, og som det også kan ses på vores opsparingsrate er vi nede på 63%, som er en af de laveste procenter vi har ramt siden vi faktisk begyndte! Heldigvis ved vi at næste måned bliver bedre igen.

Vi har også haft en ekstra indtægt i form af salg af ejendele i denne måned. Thea har solgt sin gamle MacBook, da den alligevel bare stod og samlede støv. Tilgengæld har vi så også haft en større udgift til nogle gaver, så det går mere eller mindre lige op med hinanden.

Vores fornøjelser / diverse post er relativ lav i denne måned, og vores mad & husholdning er som den plejer. Vi har købt lidt ekstra mad på tilbud i denne måned, som vi så har frosset ned, og det kommer os jo til gode de næste måneder.

Opsparingsrate for juli

%

Vores nødopsparing er uændret i denne måned, da der ikke har været nogle uforudsigelige udgifter.

Der er blevet sat 1.666 kr. ind på feriekontoen, og vi har ikke haft nogle udgifter her, selvom det har været sommeferie.

Vores fællesopsparing er fortsat faldende, da vi stadig investerer som vi plejer. Den er i skrivende stund på 323.679 kr.

I juli er vores samlet investeringer på 595.000 kr. Det skal siges at vi ikke kigger på vores investeringers nuværende værdi, men kun på, hvor meget vi selv har investeret.

I denne måned har vi investeret 40.000 kr. i alt på Sparindex og Nordnet, så her er ikke så meget nyt at fortælle! Og sådan er det med passive indeksfonde, det er ret “kedeligt” at investere i, da det passer sig selv.

INVESTERINGER I JULI

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL

Sparindex INDEX OMX C25 KL

I alt 20.000 kr.

SPARINDEX

Sparindex INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

Sparindex INDEX USA Small Cap KL

I alt 20.000 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for juli

Juli har været en stille og rolig måned for os. Vi har glædet os til at holde sommerferie, selvom det kun er blevet til to uger i slutningen af juli og starten af august. Men det var skønt at holde lidt fri! Vi har fået cyklet en masse ture i det gode vejr, og været sammen med familien og vennerne.  Vi holder også en uges ferie i slutningen af august op til dagen hvor vi skal giftes. Vi tænkte det ville være meget rart også at have en uge fri der, så vi kan nyde det lidt mere.

A-kassen er en dyr post! Men det er en god forsikring at have, hvis en af os skulle blive arbejdsløs. Men det gør stadig lidt ondt i budgettet når der bliver trukket 3.000 kr. på en måned. Det er selvfølgelig en udgift vi kan skære væk når vi når vores FIRE-mål, men ind til da forbliver den udgift nok i budgettet.

Thea er i fuld sving med at skrive 2’eren til sin første bog “Langt væk fra Asgård”. Vi er stadig spændt på, hvordan salget af bogen er gået, men vi må vente nogle måneder endnu. Forlaget opgør kun salget et par gange om året, og det er vist nok i oktober i år det bliver opgjort. Men vi krydser fingre for, at det er gået godt! Og hvis du kender nogen der elsker fantasy og nordisk mytologi, så kan det være bogen er lige noget for dem! 

Vi fik investeret 40.000 kr. i juli. Til dags dato har vi investeret 595.000 kr. Det betyder, at vi er nået op på 17,5% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 17,5% 17,5%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.