juli 2024

Vores regnskab for juli

Børnepenge og sommerferie

Så nåede vi til juli og vi skal se lidt på hvordan måneden er gået. Det er første måned vi får børnepenge, og det er da helt klart noget der hjælper i budgettet når man har en lille en.

Det er også måneden, hvor vi betaler a-kasse, og det er altid en stor udgift. Så at det falder sammen med børnepengene er jo helt perfekt.

Vores mad, husholdning & baby post er høj i denne måned. Det skyldes dog ikke at vi er begyndt at bruge mange flere penge på mad. Vi har købt en slyngevugge og en del andre småting til baby. Reelt set er vores madbudget nok på omkring 1.500 kr. i denne måned.

Vi har også været til en barnedåb og derfor er der brugt lidt penge på gaver.

Opsparingsrate for juli

%

Vores nødopsparing er blevet fjernet, og vi har i stedet lavet en “Husleje / A conto” konto til vores faste udgifter der betales hvert kvartal. Vi overfører 9.600 kr. hver måned til denne konto.

Vi har overført 0 kr. til ferieopsparingen i denne måned til fremtidige udgifter i forbindelse med ferie.

Der står lidt penge på vores fællesopsparing, men det er dog kun midlertidigt da vi investerer de penge løbende hver måned.

I juli har vi ind til videre investeret 2.435.000 kr. af vores egne penge inkl. geninvesteret udbytte. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.

I denne måned har vi investeret 30.000 kr. og det er meningen at vi fremadrettet vil investere hver måned.

INVESTERINGER I JULI

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX OMX C25 KL

Sparindex INDEX Globale Aktier KL

iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)

I alt 30.000 kr.

SaxoInvestor

Sparindex INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

Sparindex INDEX USA Small Cap KL

I alt 0 kr.

Vores samlede investeringers værdi: 2.569.323 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for Juli

Juli har været en stille måned, hvor vi ikke har foretaget os så meget. Vi har været til en barnedåb hos et godt vennepar, så det var vores første længere tur væk hjemmefra med baby. Det var en udfordring, men alt i alt gik det meget godt.

Så er Stefan også gået på sommerferie og har nu tre ugers ferie. Det er jo altid tiltrængt med lidt ferie, og det bliver godt at komme lidt væk fra arbejdet, så der er tid til at fokusere på de lidt mere vigtigere ting i livet. Forhåbentlig bliver vejret godt så vi kan komme ud og nyde det med nogle lange gåture.

Vi har også for første gang fået børnepenge i denne måned. Det er jo ikke gratis at have børn, så de 5.000 kr. hjælper jo med til at betale for de forskellige udgifter der måtte være. Det er jo ikke fordi det er så dyrt at have børn det første års tid. De fleste penge bliver brugt på bleer og evt. modermælkserstatning, hvis man ikke fuldammer. Jeg tror vi cirka bruger 600 kr. om måneden på bleer og MME, så det er jo ikke det helt vilde. Der er selvfølgelig også en masse andre småting, men hvis vi kan købe det brugt så gør vi det og det er med til at spare rigtigt mange penge i det lange løb.

Aktiemarkedet har dog også fået et kæmpe hug her i starten af august. Det er pt. den 3 august da vi skriver denne opdatering og aktiemarkedet er faldet med godt og vel 10% cirka. Det bliver spændende at se om det falder endnu mere eller om det regulerer sig selv igen inden næste opdatering.

Vi fik investeret 30.000 kr. i juli. Til dags dato har vi investeret 2.435.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 2.569.323 kr. Det betyder, at vi er nået op på 76% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 76% 76%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.