juni 2020

Vores regnskab for juni

Bogudgivelse og maleri

Juni har været en lettere travl måned på flere punkter. Vi kom hjem fra en weekendtur til sverige i starten af måneden, hvor vi har været sammen med Stefans mor og hendes mand. I den forbindelse havde vi også en udgift på 1.140 kr. til turen, som er betalt fra vores feriekonto.

Thea har fået en mindre lønforhøjelse, så hendes løn vil fremover være en smule højere. Det er ikke meget, men lidt har også ret!

Så har Thea også haft travlt med at få udgivet sin bog “Langt væk fra Asgård”, som landede i butikkerne d. 24 juni. Det kan også ses på vores fornøjelser / diverse post som er ekstra høj i denne måned. Der har været diverse udgifter til promovering af bogen.

En anden grund til vores fornøjelser / diverse post også er højere end den plejer, er at Stefan har købt maling og lærreder. 

Stefan har også meldt sig ud af Sygeforsikring Danmark igen, da vi har regnet lidt på det, og det kan ikke betale sig for ham at være medlem. Vi ved godt det også er en smagssag, da vi ikke kan vide, hvordan fremtiden ser ud. Men det er derfor vi har en nødopsparing.

Opsparingsrate for juni

%

Vores nødopsparing er uændret i denne måned, da der ikke har været nogle uforudsigelige udgifter.

Der er blevet sat 1.666 kr. ind på feriekontoen, men samtidig har vi også taget 1.140 kr. som er blevet brugt til at betale nogle udgifter på en weekendtur til Sverige.

Vores fællesopsparing er fortsat faldende, da vi stadig investerer som vi plejer. Den er i skrivende stund på 343.994 kr.

I juni er vores samlet investeringer på 555.000 kr. Det skal siges at vi ikke kigger på vores investeringers nuværende værdi, men kun på, hvor meget vi selv har investeret.

I denne måned har vi investeret 40.000 kr. i alt på Sparindex og Nordnet, så her er ikke så meget nyt at fortælle!

INVESTERINGER I JUNI

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL

Sparindex INDEX OMX C25 KL

I alt 20.000 kr.

SPARINDEX

Sparindex INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

Sparindex INDEX USA Small Cap KL

I alt 20.000 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for juni

Vi startede måneden med at komme hjem fra en hyggelig tur til Sverige, hvor vi har været i sommerhus med Stefans mor og hendes mand. Det var skønt med en lille tur ud og se noget flot natur i Sverige! Når der på et tidspunkt kommer mere styr på corona situationen, vil vi meget gerne til Sverige igen på en længere rejse.

Thea fik en mindre lønforhøjelse på 1.000 kr., så det er vi selvfølgelig glade for. Alle indtægter hjælper os hurtigere på vej mod vores FIRE-mål, lige meget hvor små de er.

Så blev juni også endelig måneden, hvor Thea fik sin bog “Langt væk fra Asgård” udgivet. Det har været en lang og hård kamp, men hun elsker at skrive og vil gerne bruge meget mere tid på det i fremtiden. Så hvis du er fan af nordisk mytologi og mangler en god bog at læse, så kan det være Langt væk fra Asgård lige er en bog for dig eller dine børn!

Stefan er også begyndt at bruge mere tid på at male, og med det kommer der selvfølgelig nogle udgifter vi ikke har haft før. Det samme gælder for Theas bogudgivelse. Men det er udgifter, som vi synes er givet godt ud, da det bringer os glæde i vores hverdag, og det er det vi gerne vil bruge vores tid på. Vi prøver selvfølgelig stadig at holde os inde for vores budget som er 2.000 kr. til sammen, vi må bruge på fornøjelser / diverse. Men det er igen kun en guideline, så hvis beløber er over engang i mellem, betyder det ikke det store for os.

Vi fik investeret 40.000 kr. i juni. Til dags dato har vi investeret 555.000 kr. Det betyder, at vi er nået op på 16,3% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 16,3% 16,3%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.