juni 2024

Vores regnskab for juni

COPENHELL og feriepenge

Så gik der endnu en måned med en baby og vi er ved at få lidt mere rutine ind i hverdagen.

I denne måned har vi begge fået udbetalt feriepenge. Det kommer altid som en god overraskelse, da vi begge glemmer at det er noget man får udbetalt når man arbejder. Så det er blevet til cirka 5.000 kr. mere udbetalt og så også 730 kr. fra noget ekstra arbejde, som Thea har lavet som forfatter.

Vi har indbetalt 1.000 kr. til ferieopsparingen, så nu står der det, som egentlig var vores mål, nemlig 20.000 kr. Vi stopper nok med at indbetale mere, ind til vi begynder at bruge af dem igen.

Vores fornøjelse & diverse post er lidt høj i denne måned, men det er egentlig fordi, at vi har overført 500 kr. til hver af vores egne konti, som vi har til fremtidige fornøjelsesbrug. Det er mere hvis der kommer noget der er dyrt i fremtiden, så rammer det ikke så “hårdt” i den pågældende måned. Så i virkeligheden er vores fornøjelse & diverse post på 780 kr. i denne måned.
Stefan har været en tur på Copenhell, og den tur er nemlig betalt med hans egen konto, og derfor figurerer køb af billet og andet ikke i vores budget. Mere om det nederst på siden.

Vores mad, husholding & baby post er også fin i denne måned. Vi har afsat 2.000 kr. til denne post, men nu må vi se om det kan overholdes hver måned, eller om vi skal justere den.

Opsparingsrate for juni

%

Vores nødopsparing er blevet fjernet, og vi har i stedet lavet en “Husleje / A conto” konto til vores faste udgifter der betales hvert kvartal. Vi overfører 9.600 kr. hver måned til denne konto.

Vi har overført 1.000 kr. til ferieopsparingen i denne måned til fremtidige udgifter i forbindelse med ferie.

Der står lidt penge på vores fællesopsparing, men det er dog kun midlertidigt da vi investerer de penge løbende hver måned.

I juni har vi ind til videre investeret 2.405.000 kr. af vores egne penge inkl. geninvesteret udbytte. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.

I denne måned har vi investeret 30.000 kr. og det er meningen at vi fremadrettet vil investere hver måned.

INVESTERINGER I JUNI

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX OMX C25 KL

Sparindex INDEX Globale Aktier KL

iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)

I alt 30.000 kr.

SaxoInvestor

Sparindex INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

Sparindex INDEX USA Small Cap KL

I alt 0 kr.

Vores samlede investeringers værdi: 2.615.999 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for Juni

Juni har været en god måned, vi har nydt vejret, og glæder os til vi skal have sommerferie engang i august. Vi har også fået omkring 5.000 kr. ekstra udbetalt da vi har fået feriepenge i denne måned. 

Stefan har været en tur på Copenhell i et par dage, for at høre The Offspring og Limp Bizkit. Fedste oplevelse nogensinde, to vilde koncerter. Nå, men det var ikke pointen. Nogle af jer vil måske undre jer over, hvordan vores fornøjelse & diverse post så kun kan være på 1.780 kr, når der har været udgifter til Copenhell, så det tænker vi at vi hellere lige må forklare.

Vi har hver i sær en “fornøjelses konto” som ikke fremgår nogen steder på vores hjemmeside. Det er ikke for at holde dem skjulte, men mere fordi, at der ikke er nogen grund til at vise dem. Hver måned, hvis vi synes, overfører vi så et sted mellem 100-500 kr. til disse konti og skriver det som udgifter under vores fornøjelses & diverse post i regnskabet vi viser hver måned. Det gør selvfølgelig at posten ser ud til at være højere i nogle måneder end den egentlig har været. I denne måned har vi f.eks. overført 500 kr. til hver af vores fornøjelses konti, så vores reelle udgift i denne måned er kun 780 kr. og ikke 1.780 kr.
Grunden til det er, at hvis vi i fremtiden vil købe noget der er dyrt, (f.eks. Copenhell billetter til 3.000 kr.), så har vi sparet pengene op på vores egen konto, og derfor vil det ikke være en stor udgift i den pågældende måned.
I sidste ende giver det egentlig det samme resultat, men det er nu en bedre følelse at have sparet pengene op, og ikke skal af med flere tusinde kroner i en måned, hvor vi måske allerede i forvejen har højere udgifter som A-kasse, transport mm.

Så har vi også investeret 30.000 kr. for vores baby i denne måned. Vi har investeret 6.000 kr. via en børneopsparing i banken, hvor vi selv har investeret pengene. De resterende 24.000 kr. har vi investeret via et depot på Nordnet for mindreårige. Det var ikke sådan lige til, men heldigvis har Frinans, (som mange af jer nok kender i forvejen), en mega god guide til, hvordan man nemt kommer i gang. Han kommer også med gode eksempler på, hvilke fonde der kan være gode til netop et barn der har et depot hos Nordnet.

Hvis i står i samme situation som os, eller bare gerne vil lave en ekstra opsparing til jeres barn, så tag et kig på hans blog. Det var i hvert fald en kæmpe hjælp for os.

Frinans Børneopsparingsguide

Vi ved ikke helt endnu om vi kommer til at investere mere til baby i fremtiden ud over de 6.000 kr. om året via banken. Grunden til vi investerede de 30.000 kr. her og nu, var så baby får den bedst mulige gavn af renters rente effekten over de næste årtier.

Vi fik investeret 30.000 kr. i juni. Til dags dato har vi investeret 2.405.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 2.615.999 kr. Det betyder, at vi er nået op på 77% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 77% 77%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.