maj 2019

Vores regnskab for maj

Stadig i opstartsfasen...

Maj var en ganske fin måned for os. Thea tillod sig at holde 5 dages ferie uden løn, i forbindelse med færdiggørelsen af et bogprojekt. Hun fik derfor udbetalt lidt mindre i denne måned fra sit job.

Stefan fik udbetalt DSB rejsegaranti for en større forsinkelse på en togrejse.

Der var lidt udgifter til sygeforsikring danmark og et tandlæge-besøg. “Fornøjelse / Diverse” var også i denne måned tæt på vores grænse, som vi har sat til 2.000 kr. for os begge.

Vores “Mad & Husholdning” er meget normal i denne måned, vi har budgetteret med et gennemsnit på 1.600 kr. til denne post.

Opsparingsrate for maj

%

Vores nødopsparing forbliver uberørt, mens ferieopsparingen er steget siden sidst. Vi har besluttet at overføre 1.666 kr. til den hver eneste måned. Vores årlige rejsebudget lyder på 20.000 kr.

Det som måske kan springe i øjnene er, at vores fællesopsparing ikke er faldet i denne måned – på trods af at vi har investeret. Hvordan hænger det sammen? Vi havde begge to overskydeende penge stående på vores lønkonti, som vi i starten ikke har fået overført til fællesopsparingen. Vi besluttede derfor at bruge disse penge til at investere for i maj.

I maj er vores samlet investeringer på 54.300 kr. i alt.

I maj investerede vi for 30.000 kr. Denne gang investerede vi på Mintos, som er en crowdlending platform – og som noget nyt i indeksfonde på platformen Sparindex. Vi er stadig i en opstarts-fase, hvor vi undersøger hvilke andre investeringer vi har tænkt os at investere i.

INVESTERINGER I MAJ

kroner investeret

MINTOS

Diverse udlån

I alt 20.000 kr.

SPARINDEX

INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

I alt 10.000 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for maj

Maj er præget af, at vi stadig var i en opstartsfase, hvor vi skulle have styr på vores budget samt konti, og hvordan vi ønskede at investere vores penge. Vi vidste godt, at der var meget at lære – og ikke mindst mange muligheder – men det er alligevel kommet bag på os, hvor mange timer det har taget os at sætte os ind i. Og vi er langt fra færdige med at lære og forstå alt om investering. På mange måder er det også det sjove og spændende ved det!

Vi fik investeret 30.000 kr. i maj. Til dags dato har vi investeret 54.300 kr. Det betyder, at vi er nået op på 1,6% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 1,6% 1,6%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.