MAJ 2020

Vores regnskab for MAJ

Farvel til mintos

Maj blev måneden hvor vi endelig fik sagt helt farvel til Mintos. Vi har trukket godt og vel 27.000 kr. ud af Mintos, da vi ikke længere føler os tryg ved at investere i crowdlending. Til gengæld kan vi fortælle at vi har tilføjet en ny indeksfond til vores portefølje i stedet! Vi har valgt at investere i USA Small Cap index, og derfor flyttet de 27.000 kr. fra Mintos + 3000 kr. fra egen opsparing over i den indeksfond i stedet.

Vores løn er højere end normalt i denne måned og det skyldes et ferietillæg. Men det er altid en positiv overraskelse, når vi har glemt at vi også får det en gang om året!

Vores fornøjelser/diverse post er tæt på grænsen i denne måned. Det skyldes blandt andet at Stefan har købt en del udstyr til hans hobby hvor han maler.

I forhold til vores “beløb til opsparing” i denne måned, står der godt nok at vi har overført 26.111 kr. Det passer ikke helt, da vi kun har overført 25.107 kr. Der er sket en fejl et sted i vores budget, men vi kan ikke ud af hvor fejlen er, hvilket er super irriterende. Og efter en times tid, gad vi ikke bruge mere tid på det, så nu accepterer vi fejlen, og så må vi se om budgettet passer næste måned, eller om vi finder fejlen.

Opsparingsrate for MAJ

%

Vores nødopsparing er i denne måned blevet fyldt op igen. Da vi stadig har penge på vores fællesopsparing har vi bare taget og flyttet penge derfra og hen på nødopsparingen. 

Feriekontoen er steget med de sædvanlige 1.666 kr. da vi ikke har trukket noget fra den i denne måned. Som situationen ser ud lige nu, går der nok også noget tid, før vi kommer på vores næste ferie. Vi må se hvordan COVID-19 situationen udvikler sig.

Vores fællesopsparing er fortsat faldende, da vi stadig investerer som vi plejer. Den er i skrivende stund på 361.955 kr.

I maj er vores samlet investeringer på 515.000 kr. Det skal siges at vi ikke kigger på vores investeringers nuværende værdi, men kun på, hvor meget vi selv har investeret.

I denne måned har vi investeret 70.000 kr. i alt på Sparindex og Nordnet. Normalt plejer vi at investere 40.000 kr., men som en ekstra investering har vi også investeret 30.000 kr. i en ny indeksfond på Sparindex. Pengene er taget fra Mintos og lidt fra vores egen opsparing.

INVESTERINGER I MAJ

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL

Sparindex INDEX OMX C25 KL

I alt 27.000 kr.

SPARINDEX

Sparindex INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

Sparindex INDEX USA Small Cap KL

I alt 43.000 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for MAJ

Der er ikke så meget at sige i denne måned. Vi har været lidt på besøg hos vores forældre, og så har vi nydt det gode vejr, når det har været muligt. Vi har fået lidt ekstra i løn i denne måned, grundet et ekstra ferietillæg, og det er jo altid en dejlig overraskelse!

Vi har brugt lidt ekstra på fornøjelser og diverse i denne måned, men i og med vi har afsat 2.000 kr. er vi stadig under vores budget. Vi har købt nogle malerartikler som vi ikke køber hver måned, men der skal også være plads til de ting der bringer en glæde her i livet! Så pengene er givet godt ud.

Og så må vi også indrømme at vi har lavet en fejl i vores budget. Der står at vi har overført 26.111 kr. til vores opsparing i denne måned, men vi har reelt set kun overført 25.107 kr. Så der er altså cirka 1.000 kr. vi ikke kan redegøre for, og det er super irriterende! Normalt plejer vores budget at passe, da vi er gode til at skrive alt ned vi køber og også gennemgå vores konti i slutningen af måneden. Men efter en times tid, hvor vi prøvede at finde fejlen gav vi op. Nu håber vi bare at budgettet passer i næste måned, og at vi måske finder fejlen når vi skal lave det næste budget for juni.

Vi fik investeret 70.000 kr. i maj. Til dags dato har vi investeret 515.000 kr. Det betyder, at vi er nået op på 15,2% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 15,2% 15,2%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.