MAJ 2023

Vores regnskab for maj

Bibliotekspenge og godt vejr

Så blev det maj måned, og vi skal se lidt på hvordan det er gået for vores budget.

Thea har tjent en del ekstra i denne måned på salg af bøger og redaktørarbejde, og så har hun fået bibliotekspenge. Hun ved aldrig hvor meget hun får, så det er altid en god overraskelse.

Vores faste udgifter er som de plejer at være, dog har vi valgt at overføre 1.500 kr. til vores rejseopsparing.

Transportposten lyder på 600 kr. fordi vores rejsekort er blevet tanket op i denne måned. Vi har besøgt lidt familie og venner, hvor vi har kørt en del med tog.

Vores madpost er en del højere end den plejer at være, og så har vi også haft lidt udgifter til gaver samt Thea skulle betale lidt penge tilbage i SKAT.

Opsparingsrate for maj

%

Vores nødopsparing er blevet fjernet, og vi har i stedet lavet en “Husleje / A conto” konto til vores faste udgifter der betales hvert kvartal.

Vi har overført 1.500 kr. til ferieopsparingen i denne måned til fremtidige udgifter i forbindelse med ferie.

Vores fællesopsparing har endelig lidt penge stående igen. Det er planen at vi fremadrettet begynder at spare op igen og investere vores penge.

I maj har vi ind til videre investeret 1.955.000 kr. af vores egne penge. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.

I denne måned har vi investeret 30.000 kr. og efter alt det med køb af lejlighed er kommet på plads, kan vi forhåbentlig investere fast hver måned fremadrettet.

INVESTERINGER I MAJ

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL

Sparindex INDEX OMX C25 KL

Sparindex INDEX Globale Aktier KL

I alt 30.000 kr.

SaxoInvestor

Sparindex INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

Sparindex INDEX USA Small Cap KL

I alt 0 kr.

Vores samlede investeringers værdi: 1.835.386 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for maj

Så kom vi også igennem maj måned, og det er skønt at det er blevet varmere i vejret. Vi har fundet sommertøjet frem og nyder nogle lange gåture ved stranden i det gode vejr. Vi rejser til Madeira om et par uger, hvor vi har planer om at tage på nogle af de flotte vandreture man kan opleve der. Derfor blev vi enige om at vi hellere må “øve” os lidt, og få gået nogle lange ture herhjemme. Det tager vi vist heller ikke skade af!

Det har været en god måned, hvis vi skal starte med at se på vores indtægter. Thea har fået en pæn udbetaling fra bibliotekspengene, og det er altid noget der kommer som en god overraskelse. Hun bruger dog også meget af sin fritid på at skrive bøger og alt hvad det indebærer.

Vi overfører fast 9600 kr. hver måned til vores “Husleje / A conto” konto. Vi skal betale termin for første gang i slutningen af juni, så vi må se hvordan det ser ud derefter. Lige nu prøver vi os lidt frem, og forhåbentlig har vi regnet rigtigt. Vores strømregning bliver også betalt fra denne konto, så hvis du undrer dig over hvorfor der står 28.425 kr. er det derfor.

En ting der stikker lidt ud i denne måned er vores madpost. Vi har brugt svimlende 1.755 kr. Og ja, nu tænker du sikkert “hvor herre bevares, det er jo ingenting”, men vi plejer at bruge omkring 1200 kr. sådan cirka. Så vi har på en eller anden måde brugt 500 kr. mere end vi plejer. Vi har ikke lige kunne finde ud af hvorfor, da vi ikke længere gemmer vores kvitteringer, så vi må se hvordan det ser ud i næste måned og fremadrettet.

Vi fik investeret 30.000 kr. i maj. Til dags dato har vi investeret 1.955.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 1.835.386 kr. Det betyder, at vi er nået op på 54% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 54% 54%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.