marts 2026
Vores regnskab for marts
havearbejde og havearbejde
Så gik endnu en måned og vi har travlt med renovering og havearbejde.
Budgettet ser meget normalt ud i denne måned. Dog har vi brugt en del på transport da Thea kører til København ift. sit arbejde. Men vi har også selv besøgt Theas familie i København samt venner et par gange, så derfor bliver transporten høj i denne måned.
Vi har også kørt en del haveaffald på genbrugspladsen hvor vi lånte en bil af familien, hertil kom der også en del til benzin da vi er kørt mange gange frem og tilbage.
Mad, husholdning og barn posten ser meget normal ud i denne måned, og så har Thea været en tur til cykelsmeden for at få lappet sin cykel.
Opsparingsrate for marts
%
Hver måned betaler vi 8.000 kr. ind på vores budgetkonto. Det skal dække forsikringer, el, vand & varme, renovation, institution og strøm.
Vi har også oprettet en ny konto der hedder “renovering & inventar” i forbindelse med vi er flyttet i hus. Her har vi indsat 400.000 kr. fra start, som skal gå til at renovere huset samt alle de ting vi mangler at købe som inventar.
Vi har overført 0 kr. til ferieopsparingen i denne måned til fremtidige udgifter i forbindelse med ferie.
Fællesopsparingen skal vi lige finde ud af, hvad vi gør med, da der jo står en del penge.
I marts har vi ind til videre investeret 2.820.000 kr. af vores egne penge inkl. geninvesteret udbytte. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.
I denne måned har vi investeret 0 kr. Det er ikke sikkert vi investerer mere lige for tiden, da vores indtægter falder og vi har en del renoveringsprojekter i huset. Så vi ser lige tiden an.
INVESTERINGER I MARTS
kroner investeret
NORDNET
Sparindex INDEX DJSI World KL
Sparindex INDEX Globale Aktier KL
iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)
I alt 0 kr.
SaxoInvestor
Sparindex INDEX USA Growth KL
I alt 0 kr.
Vores samlede investeringers værdi: 3.171.173 kr.
Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!
Konklusion for marts
Der er ikke så meget at fortælle i denne måned. Vi har bare haft rigtig travlt med havearbejde og renovering af huset. Haven er stadig langt fra færdig, men det har ikke været det bedste vejr de sidste par uger, så vi venter lidt. Forhåbenetlig bliver det godt i april. Vi kigger også ind i nogle større renoveringsprojekter som vi bliver nødt til at betale os fra. Vi skal have skiftet en kloakbrønd til huset da den er gammel og stopper til, samt installeret et unidrain foran en karport så regnvand ikke kan løbe ind. Alle fugerne i husets murværk er også ved at smuldre væk, noget som vi ikke synes skete da vi sagde ja til at købe huset, så det virker som om det er noget der er kommet hen over vinteren. Men det er i hvert fald en meget stor post vi ikke havde forventet at skulle bruge penge på. Vi har overvejet et gøre det selv, men det er et kæmpe arbejde, og vi vil også gerne sikre os at det bliver gjort ordentligt. Så vi må lige se på hvad vi gør.
Vi fik investeret 0 kr. i marts. Til dags dato har vi investeret 2.820.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 3.171.173 kr. Det betyder, at vi er nået op på 93% af vores FIRE mål.
- Vores mål 93%
Vil du også gerne spare mere op?
På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.