november 2021

Vores regnskab for november

Bogreception og ny bærbar

November måned er gået hurtigt, og der har været en del at se til.

Vi har været til en bogreception hos Emilie Mørck, som har udgivet bogen Frihed, FIRE & Familieliv, men mere om det nederst på siden.

Vores regnskab ser meget normalt ud i denne måned, lige på nær vores Fornøjelser / Diverse post. Normalt afsætter vi 2.000 i alt til denne post, men Stefans bærbar gik død, og han blev derfor nødt til at købe en ny.

Så har vi haft lidt udgifter til gaver, da vi har været til fødselsdag hos Stefans mor, og Thea har også fået en gave på 600 kr. af sine forældre.

Købet af bærbaren har selvfølgelig påvirket vores regnskab, og det kan også ses på vores opsparingsrate, som “kun” er på 59% i denne måned.

Opsparingsrate for november

%

Vores nødopsparing er uændret i denne måned.

Der er blevet sat 0 kr. ind på feriekontoen.

Vores fællesopsparing er faldet i denne måned, da vi har investeret og brugt nogle af pengene herfra. Så den er i skrivende stund på 231.619 kr.

I november har vi ind til videre investeret 1.245.000 kr. af vores egne penge. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.

I denne måned har vi investeret 40.000 kr. i alt på SaxoInvestor og Nordnet, så vi har investeret det vi plejer. Det er vores mål at fortsætte med at investere, ind til vores fællesopsparing rammer 0 kr.

INVESTERINGER I NOVEMBER

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL

Sparindex INDEX OMX C25 KL

I alt 20.000 kr.

SaxoInvestor

Sparindex INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

Sparindex INDEX USA Small Cap KL

I alt 20.000 kr.

Vores samlede investeringers værdi: 1.559.851 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for november

Der er sket en del forskelligt i november, så måneden er gået hurtigt. Vi var til bogreception hos Emilie Mørck, der har udgivet bogen Frihed, FIRE & Familieliv. Grunden til vi var med er fordi, at vi har hjulpet Emilie med informationer og gennemlæsning af bogen. Og vi hjælper altid gerne, når det handler om FIRE, det er skønt at der er nogen, der skriver om emnet, så det kan blive mere udbredt. Emilies bog har fokus på børnefamilien og vejen mod økonomisk frihed, og du kan læse en fin beskrivelse af bogen her: Frihed, FIRE & Familieliv

Til bogreceptionen fik vi også mulighed for at møde andre fra FIRE-miljøet, hvilket var super hyggeligt. Det er faktisk første gang vi har mødt andre med samme interesse (i virkeligheden), og det er helt klart noget vi skal dyrke mere i fremtiden.

Så har vi haft en større udgift i denne måned, nemlig en ny bærbar computer til Stefan. Hans gamle bærbar, (som er omkring 8 år gammel), stoppede med at virke, og kunne ikke blive repareret. Men efter 8 gode år, har den også holdt det den skulle. Så der blev købt en ny bærbar til 5.500 kr., som forhåbentlig også holder mange år. Det er stadig sure penge at skulle af med, og det påvirker også vores opsparingsrate for måneden, men der vil jo komme disse uforudsete udgifter i vores liv, og dem må vi bare acceptere og prøve at finde en billig løsning på.

I den forbindelse burde vi måske tage pengene fra vores nødopsparing, men det giver ikke rigtig mening, da vi stadig har vores fællesopsparing, hvor der også står en del penge. Så hele den her idé med en nødopsparing, fungerer egentlig først rigtigt, når vores fællesopsparing er investeret. Så lige nu er vores nødopsparing nok egentlig bare til pynt, men om pengene står på den opsparingskonto eller vores fællesopsparing gør ingen forskel endnu.

Der har også været et større fald på aktiemarkedet i november, og det har også påvirket vores investeringer. Men det er nu ikke noget vi går så højt op i, for vi kan ikke gøre så meget ved det. Vi investerer fortsat hver måned som vi plejer. Med lidt held kan det være markedet faldet endnu mere, så vi får lidt “billigere” aktier d. 8 december på månedsopsparingen hos Nordnet.

Opsparingsraten på 59%, er vi ikke helt tilfredse med i denne måned, og det er faktisk den laveste opsparingsrate vi har haft ind til videre siden vi begyndte at investere og lave budget. 

Vi fik investeret 40.000 kr. i november. Til dags dato har vi investeret 1.245.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 1.559.851 kr. Det betyder, at vi er nået op på 46% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 46% 46%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.