oktober 2021

Vores regnskab for oktober

Og så gik oktober måned

Oktober har været en ret normal måned set ud fra vores budget. Der er ikke sket de helt store ting, men Thea har fået en smule udbetalt fra sit bogsalg.

Der var en mindre fejl i Theas lønseddel, hvor hun blev trukket for den frokostordning, der er på hendes arbejde. Så hun har fået lidt mindre udbetalt i denne måned. Dog er hun ved at få det rettet, så de penge der er trukket for meget, bliver udbetalt i næste måned. Vi spilder jo ikke penge på frokostordninger!

Så er der betalt til a-kassen, og det udgør altid en stor del af de faste udgifter. Men det er nu et punkt vi stadig gerne betaler til, da pengene er givet godt ud i tilfælde af vi mister vores jobs.

Til gengæld har vi ikke brugt så mange penge på vores fornøjelse / diverse post, og det samme gælder for mad & husholdning, som også ser fornuftig ud i denne måned.

Vi blev selv lidt overrasket over at det lykkedes os at spare 25.000 kr. op i denne måned, selvom den høje udgift til a-kasse, så det var en dejlig overraskelse!

Opsparingsrate for oktober

%

Vores nødopsparing er uændret i denne måned.

Der er blevet sat 0 kr. ind på feriekontoen.

Vores fællesopsparing er faldet i denne måned, da vi har investeret og brugt nogle af pengene herfra. Så den er i skrivende stund på 248.418 kr.

I oktober har vi ind til videre investeret 1.205.000 kr. af vores egne penge. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.

I denne måned har vi investeret 40.000 kr. i alt på SaxoInvestor og Nordnet, så vi har investeret det vi plejer. Det er vores mål at fortsætte med at investere, ind til vores fællesopsparing rammer 0 kr.

INVESTERINGER I OKTOBER

kroner investeret

NORDNET

Sparindex INDEX DJSI World KL

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL

Sparindex INDEX OMX C25 KL

I alt 20.000 kr.

SaxoInvestor

Sparindex INDEX USA Growth KL

Sparindex INDEX Europa Small Cap KL

Sparindex INDEX USA Small Cap KL

I alt 20.000 kr.

Vores samlede investeringers værdi: 1.536.822 kr.

Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!

Konklusion for oktober

Oktober har været en stille og rolig måned for os. Stefan har været syg i en uges tid, så det forhindrer jo også en i at lave alt for meget. Dog har vi været til fødselsdag hos Theas familie, og det er jo altid hyggeligt.

Så oplevede Thea at der var en fejl i hendes lønseddel. Hendes arbejde var af en eller anden grund begyndt at trække hende for den frokostordning de tilbyder på hendes arbejde. Og den ordning er Thea ikke medlem af, og har aldrig været det. Så det var lidt mystisk at det lige pludselig blev trukket af hendes løn. Men hun har snakket med sit arbejde, og efter en smule kamp, får hun pengene udbetalt igen på næste lønseddel. Det virker måske fjollet at gøre så meget ud af cirka 400 kr. men det er nu princippet i det. Så det er altid en god idé lige at tjekke lønsedlen igennem!

Vi har dog en mindre krise lige nu, eller det vil sige Stefan har, da hans bærbar computer er stoppet med at fungere. Den er også ved at være 8 år gammel efterhånden, så man må sige at den også har udtjent sin pligt! Alligevel forsøger han at se om det er muligt at få den repareret, så han slipper for at skulle købe en helt ny. Ville det være rart med en helt ny bærbar til 10.000 kr.? Absolut. Men når vi nu lever som vi gør, så betyder det noget for os, at vi ikke bare smider ting ud og køber det nyeste, hvis der er en anden løsning. Og hvem ved, det kan være den kan blive repareret for 1.000 kr., og at den så fungerer et par år endnu. Det er jo også en nem måde at spare penge på.

Opsparingsraten er vi meget tilfredse med i denne måned, og den lander på 66%.

Vi fik investeret 40.000 kr. i oktober. Til dags dato har vi investeret 1.205.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 1.536.822 kr. Det betyder, at vi er nået op på 45% af vores FIRE mål.

  • Vores mål 45% 45%

Vil du også gerne spare mere op?

På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.