oktober 2024
Vores regnskab for oktober
Vi stopper med at investere
Så gik oktober måned, og julen kommer nærmere! Som overskriften skriver, så stopper vi med at investere. Men mere om det nederst på siden.
Vi har fået udbetalt børnepenge i denne måned, så derfor er vores indtægt højere end normalt. Det falder dog godt sammen med den måned vi også betaler a-kasse, så det hjælper jo på opsparingen.
Vi har brugt lidt penge på transport da vi har kørt en del med tog til familie og venner i denne måned.
Vores mad, husholdning & baby post er meget normal i denne måned, vi har købt lidt baby ting, men ikke noget dyrt.
Så har der været lidt gaver til en fødselsdag.
Vi har faktisk også købt billetter til The Offspring samt Limp Bizkit koncert. De kommer til danmark næste år og vi glæder os SYGT meget. Mere om det nederst på siden.
Opsparingsrate for oktober
%
Vores nødopsparing er blevet fjernet, og vi har i stedet lavet en “Husleje / A conto” konto til vores faste udgifter der betales hvert kvartal. Vi overfører 9.600 kr. hver måned til denne konto.
Vi har overført 0 kr. til ferieopsparingen i denne måned til fremtidige udgifter i forbindelse med ferie.
Vi stopper med at investere for nu. Fremover vil vi spare penge op hver måned på vores fællesopsparing. Det er penge vi regner med skal gå til et huskøb i fremtiden.
I oktober har vi ind til videre investeret 2.525.000 kr. af vores egne penge inkl. geninvesteret udbytte. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.
I denne måned har vi investeret 30.000 kr. og det er nok den sidste måned i et godt stykke tid vi investerer.
INVESTERINGER I OKTOBER
kroner investeret
NORDNET
Sparindex INDEX DJSI World KL
Sparindex INDEX OMX C25 KL
Sparindex INDEX Globale Aktier KL
iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)
I alt 30.000 kr.
SaxoInvestor
Sparindex INDEX USA Growth KL
Sparindex INDEX Europa Small Cap KL
Sparindex INDEX USA Small Cap KL
I alt 0 kr.
Vores samlede investeringers værdi: 2.794.610 kr.
Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!
Konklusion for oktober
Tænk at der nu kun er under to måneder til juleaften! Det bliver dejligt med lidt juleferie og tid sammen med familien.
Som overskriften i denne måned fortæller, så stopper vi for nu med at investere. Men det er der selvfølgelig en god grund til, det er ikke fordi vi er kørt surt i det, eller dropper planerne om FIRE 🙂 Hvis du har fulgt med i vores opdateringer ved du nok også at vi købte den lejlighed som vi tidligere boede til leje i. Her har vi nu boet i over 10 år sammen, og det har været et godt sted at bo, da det har været tæt på alting i København. Men vi fik også en baby tidligere i år, hvilket gør at der på sigt mangler plads. Og så er vi trætte af naboer der larmer og spiller højt musik. Måske vi bare er ved at blive gamle og trænger til noget forandring?
Det betyder så også at vi har besluttet at flytte og købe hus. Tidshorisonten for dette er måske om et års tid. Planen er, som den altid har været, at flytte tættere på Stefans familie omkring Nykøbing Falster. Det kan dog være svært at forudse, hvor mange penge der skal bruges til et hus til den tid. Så derfor har vi valgt at stoppe med at investere og i stedet spare op til de kommende udgifter og køb af hus. Vi får formentlig nogle penge ud når vi sælger lejligheden, men hvis det er muligt, vil vi gerne undgå et nyt realkreditlån og betale huset vi skal købe kontant. Vi kommer helt sikkert også til at skulle købe nye møbler mm. når vi flytter, så det skal der også være penge til.
Det er selvfølgelig ærgerligt at stoppe med at investere, da det er noget vi har gjort i over 5 år nu. Det er også muligt at vi går i gang igen når vi har fået sparet “nok” op, så skal vi bare lige finde ud af hvor meget nok er. Vi vil dog hellere være på den sikre side, og have nogle ekstra penge sparet op til at købe hus, end at tage endnu et lån eller skulle sælge ud af vores investeringer.
Målet er stadig de 3.400.000 kr. men for nu må det være renters rente der gør arbejdet, og så må det tage lidt længere tid.
Men nu til det allervigtigste! Vi har købt billetter til The Offspring og Limp Bizkit koncert i 2025 Royal Arena. Stefan var på Copenhell i år, netop for at høre disse to bands, så at de kommer til Danmark igen året efter og giver solo koncerter er for vildt. The Offspring er helt klart et af Stefans yndlingsbands, så at få lov til at opleve dem live (igen), bliver så fedt. Før de var på Copenhell var det næsten 20 år siden de sidst havde været i Danmark, så det er så vildt at de kommer igen! Normalt bruger vi jo ikke så mange penge på fornøjelser, men sådan nogle oplevelser her er alle pengene værd. Thea var også ret trist over at hun ikke kunne komme med på Copenhell og høre Limp Bizkit, (på grund af baby), så at hun nu får lov til at se dem live om nogle måneder bliver så fedt. Billetterne koster 550 kr. og 710 kr. men det betaler vi fra vores egne fornøjelseskonti, så det ikke bliver en stor udgift i denne måned. Du kan læse i vores juni2024 opdatering, hvordan det fungerer.
Hvis der er nogen af jer der skal med til disse koncerter kan det være vi ses! Rock on!
Vi fik investeret 30.000 kr. i oktober. Til dags dato har vi investeret 2.525.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 2.794.610 kr. Det betyder, at vi er nået op på 82% af vores FIRE mål.
- Vores mål 82%
Vil du også gerne spare mere op?
På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.