september 2021
Vores regnskab for september

En travl måned går hurtigt
September har været en travl måned for os, og vi føler at tiden er fløjet afsted! Men det er måske heller ikke så dårligt, hvis vi kan komme hurtigt gennem vintermånederne?
Vores indtægter er meget normalte i denne måned, ud over lidt ferietillæg og så nogle gaver.
Vi har måtte betale til vores webhotel for at holde hjemmesiden kørende, og det er noget vi betaler en gang om året. Heldigvis er det småpenge, hvis man dividerer det ud til en månedlig pris.
Vi har haft en lidt højere omkostning til transport i denne måned, og det skyldes at vi har rejst med tog og lånt Theas forældres bil. Så har vi også haft udgifter til gaver, da vi har været til en barnedåb.
Til gengæld har vi ikke brugt så meget på fornøjelser / diverse og vores mad / husholdning i denne måned.
Det betyder at i september ender vi med en opsparingsrate på 71%.
Opsparingsrate for september
%

Vores nødopsparing er uændret i denne måned.
Der er blevet sat 0 kr. ind på feriekontoen.
Vores fællesopsparing er faldet i denne måned, da vi har investeret og brugt nogle af pengene herfra. Så den er i skrivende stund på 263.300 kr.

I september har vi ind til videre investeret 1.165.000 kr. af vores egne penge. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.
I denne måned har vi investeret 50.000 kr. i alt på SaxoInvestor og Nordnet, så vi har investeret lidt mere end vi plejer. Det er vores mål at fortsætte med at investere, ind til vores fællesopsparing rammer 0 kr.
INVESTERINGER I SEPTEMBER
kroner investeret
NORDNET
Sparindex INDEX DJSI World KL
Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL
Sparindex INDEX OMX C25 KL
I alt 20.000 kr.
SaxoInvestor
Sparindex INDEX USA Growth KL
Sparindex INDEX Europa Small Cap KL
Sparindex INDEX USA Small Cap KL
I alt 30.000 kr.
Vores samlede investeringers værdi: 1.401.289 kr.
Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!
Konklusion for september
I september måned har vi haft en del at se til. Vi har været i sommerhus hos Stefans familie, hvor der er blevet lavet en del havearbejde. Det var dog i starten af måneden, hvor vejret så lidt bedre ud! Det er tydeligt at mærke, at vi nu nærmer os de koldere måneder på året, her i slutningen af september.
Så har vi været inde og se Niels Hausgaards nyeste show “Bides hestene?” Det var egentlig en julegave Stefan fik for godt 2 år siden nu, men som så er blevet udskudt igen og igen. Men det var nu et godt show, og der er ikke noget i vejen med at synes om Niels Hausgaard selvom man kun er i starten af 30’erne. Selvom det var tydeligt at det klientel der normalt kommer til hans shows er en anelse ældre.
Så har Thea brugt en weekend i Esbjerg, hvor hun deltog i en Fantasyfestival i forbindelse med det at være forfatter. Det var en rigtig god tur, hvor hun fik mulighed for at snakke med en masse andre, som deler samme passion for skrivning som hende selv. Og så hjalp det hende også med at promovere hendes bog “Langt væk fra Asgård”, da den blev solgt på festivallen, samt hun fik lov til at holde et mindre foredrag.
I slutningen af måneden var vi til en barnedåb, hvilket jo altid er hyggeligt. Vi kan i hvert fald godt mærke at vi har nået den alder, hvor vi bliver inviteret til en del barnedåber og brylluper, og det er jo helt naturligt. Det er altid skønt at fejre de mennesker vi holder mest af!
Opsparingsraten er vi meget tilfredse med i denne måned, og den lander på 71%.
Vi fik investeret 50.000 kr. i september. Til dags dato har vi investeret 1.165.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 1.401.289 kr. Det betyder, at vi er nået op på 41% af vores FIRE mål.
- Vores mål 41%
Vil du også gerne spare mere op?
På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.