september 2023
Vores regnskab for september
Særlig feriegodtgørelse
Så gik september og vi nærmer os de koldere måneder, desværre!
Vi har begge fået lidt ekstra i løn i denne måned og det skyldes særlig feriegodtgørelse. Det er vist ikke det helt store, men det er vel bedre end ingenting.
Thea har tjent lidt ekstra på det redaktørarbejde hun yder for andre forfattere. Det er blevet til en god ekstra udbetaling i denne måned, så det er altid rart.
Vi har valgt at overføre 2.000 kr. til vores rejseopsparing, så vi igen kan komme ud og rejse på et tidspunkt.
Der har også været udgifter til hjemmesiden, som vi betaler en gang om året for vores webhotel.
Vores andre udgifter er meget normale i denne måned, og vi har brugt lidt på transport da vi har været en togtur til Nykøbing F.
Opsparingsrate for september
%
Vores nødopsparing er blevet fjernet, og vi har i stedet lavet en “Husleje / A conto” konto til vores faste udgifter der betales hvert kvartal. Vi overfører 9.600 kr. hver måned til denne konto.
Vi har overført 2.000 kr. til ferieopsparingen i denne måned til fremtidige udgifter i forbindelse med ferie.
Vores fællesopsparing har endelig lidt penge stående igen. Det er planen at vi fremadrettet begynder at spare op igen og investere vores penge.
I september har vi ind til videre investeret 2.065.000 kr. af vores egne penge. Vores investeringers samlede værdi kan ses længere nede på siden.
I denne måned har vi investeret 30.000 kr. og det er meningen at vi fremadrettet vil investere hver måned.
INVESTERINGER I SEPTEMBER
kroner investeret
NORDNET
Sparindex INDEX DJSI World KL
Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL
Sparindex INDEX OMX C25 KL
Sparindex INDEX Globale Aktier KL
I alt 30.000 kr.
SaxoInvestor
Sparindex INDEX USA Growth KL
Sparindex INDEX Europa Small Cap KL
Sparindex INDEX USA Small Cap KL
I alt 0 kr.
Vores samlede investeringers værdi: 1.966.526 kr.
Vil du også investere? Lær hvordan du kommer i gang her!
Konklusion for september
Så gik september, og den gik hurtigt synes vi. Vi har stadig nyt det gode vejr, det er jo fantastisk at man kan gå rundt i t-shirt og shorts i slutningen af september.
Vi har fået cirka 1.300 kr. ekstra udbetalt i form af særlig feriegodtgørelse. Det er altid en overraskelse hver gang det kommer, da vi glemmer det fra år til år. Thea har også tjent 3.700 kr. ved at lave redaktørarbejde for andre forfattere der har brug for en skarp gennemgang af deres bog. Der kommer dog nok ikke så meget af det de næste måneder, da hun vil prioritere at få færdiggjort sin tredje bog i sin trilogi.
Det betyder også at der har været en ekstra indtægt på i alt 5.000 kr. i denne måned, så det er jo skønt. Vi har derfor også valgt at overføre lidt ekstra til vores ferieopsparing, så den kan blive fyldt op lidt hurtigere.
Vi har også været en tur til Nykøbing F. da Stefans nevø havde fødselsdag, og derfor har der været lidt udgifter til transport.
Mon vi nogensinde runder de 2.000.000 kr. i samlet værdi for vores investeringer? Det føles godt nok som en lang kamp lige siden året begyndte. Ind i mellem har vi den følelse at vi bare smider penge ned i et sort hul. Vi kan se at i januar var vores samlede værdi på 1.923.404 kr. og her 9 måneder efter er værdien kun steget med 43.000 kr. trods at vi har investeret godt og vel 160.000 kr. Det kan virke lidt demoraliserende i længen, men sådan er det jo at investere. Det vil bare være en stor milepæl for os, så forhåbentlig lykkedes det i år, hvis aktiemarkedet ellers opfører sig nogenlunde pænt.
Vi fik investeret 30.000 kr. i september. Til dags dato har vi investeret 2.065.000 kr. og vores samlede investeringers værdi er på 1.966.526 kr. Det betyder, at vi er nået op på 58% af vores FIRE mål.
- Vores mål 58%
Vil du også gerne spare mere op?
På Sparsommelig har vi mange gode tips og tricks til, hvordan du kan højne din opsparingsrate.